Generelt
Konkurrencen løber fra 5. oktober til og med 19. november 2026. Vi trækker én heldig vinder den 20. november 2026.
Konkurrencen kører i følgende lande: Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Frankrig, Belgien, Luxembourg, Østrig, Schweiz, Spanien og Storbritannien.
For at deltage i BOLIAs konkurrence skal du være medlem af MyBOLIA. Er du ikke allerede medlem, kan du oprette dig her ved at udfylde/afgive dit navn, fødselsdag, postnummer og nærmeste butik.
Konkurrencen er gratis at deltage i, og du deltager ved at oprette en liste med navnet BW26 under “Mine favoritter” på din MyBOLIA-profil på bolia.com. Så deltager du automatisk i lodtrækningen om at vinde det dyreste design på listen til en værdi af op til 60.000 DKK.
Konkurrencen udbydes af BOLIA A/S, Værkmestergade 11,1 8000 Aarhus C, Danmark. CVR: 25451996 (herefter “BOLIA”, “vi”, “os”). Du kan kontakte os via e-mail på kundeservice@bolia.com.
Ved deltagelse i en konkurrence hos BOLIA accepterer deltageren nedenstående konkurrenceregler. I tilfælde af uenighed eller tvivl om vilkårene finder dansk ret og værneting anvendelse.
Hvem kan deltage?
Alle, naturligvis. Din bedste ven, din mor og din nabo. Det er dog et krav, at du er 18 år. Det er kun muligt at tilmelde dig én gang pr. e-mailadresse. Ansatte i BOLIA og deres husstande kan ikke deltage i konkurrencen.
Det er kun muligt at deltage, hvis man er bosiddende i et land, hvor konkurrencen kører.
BOLIA forbeholder sig retten til at ekskludere tilmeldte deltagere, hvis BOLIA mistænker, at deltageren ikke overholder nærværende vilkår eller på anden måde misbruger konkurrencen.
Præmie
Præmien er fra BOLIAs egen kollektion og kan ikke ombyttes til en anden præmie, kontanter eller udbetales på nogen anden måde.
Præmien vil ikke længere være tilgængelig, hvis BOLIA lukker sin butik og/eller webshop i det land, hvor vinderen er fundet.
Præmieværdien fastsættes til den vejledende udsalgspris (fuld pris) for det vundne design på tidspunktet for lodtrækningen. Eventuelle igangværende tilbud, rabatter eller kampagnepriser kan ikke fratrækkes eller på anden måde modregnes i præmieværdien. Leveringsomkostninger til vinderens adresse afholdes af BOLIA og indgår som en del af den samlede præmieværdi.
Personoplysninger
Du kan tage det helt roligt, dine oplysninger er i sikre hænder hos os. Du kan læse mere om dine rettigheder og vores behandling af personoplysninger i vores persondatapolitik.
Skat af gevinsten
DANMARK: BOLIA betaler gevinstafgift af hele gevinsten, og vinderen er derfor ikke skattepligtig af beløbet.
ANDRE LANDE: BOLIA betaler en eventuel afgift af hele gevinsten, hvis det er påkrævet i det pågældende land, men vinderen kan være underlagt individuel beskatning afhængigt af vedkommendes bopælsland.
Vinderen
Efter konkurrencens afslutning foretages udvælgelsen af vinderen ved en tilfældig lodtrækning blandt alle gyldigt registrerede deltagere. Lodtrækningen gennemføres ved anvendelse af et digitalt randomiseringsværktøj, der automatisk genererer et tilfældigt resultat på baggrund af en komplet deltagerliste. Denne fremgangsmåde sikrer en objektiv og gennemsigtig proces, hvor hver deltager har lige sandsynlighed for at blive udvalgt som vinder. Vinderen offentliggøres kort tid herefter med navn og land på vores hjemmeside og på vores Instagram. Vinderen kontaktes via e-mail. Herefter har vinderen 30 dage til at gøre krav på sin præmie. Hører BOLIA ikke fra vinderen inden for 30 dage efter, at vi har kontaktet vedkommende, bortfalder vinderens krav på præmien. Hvis vinderen ikke gør krav på præmien inden for 30 dage, bortfalder præmien helt.
Vinderen kan vælge levering til sit hjem eller afhentning i sin nærmeste BOLIA-butik. Bemærk, at vi kun sender præmier inden for Europa. Bor vinderen uden for Europa, kan præmien afhentes i en valgfri BOLIA-butik eller nærmeste Pick-up Point.
Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til disse konkurrencebetingelser eller ønsker at klage over konkurrencens afvikling, kan du kontakte vores kundeservice via e-mail på kundeservice@bolia.com.